Søren Jensen

Søren Jensen

Søren Jensen er organist, musiklærer og foredragsholder. Bor i Århus, men kommer gerne over hele landet.
Uddannet cand. mag. i musik og historie fra Århus Universitet med sidefag i retorik, kommunikation og formidling. Suppleringsfag i middelalderarkæologi.
Arbejder som musiker – klaver, guitar, harmonika og lidt til – i en lang række sammenhænge inden for revy, festmusik, teatersport, rock etc.
I mange år kapelmester i Århusrevyen og  “Årets revykomponist” 1999.

Syng Fortiden Frem

Syng Fortiden Frem er en anderledes og underholdende form for historieformidling, der blander foredrag og fællessang. Musik er en levende kilde til fortiden, og når man synger, kommer man i direkte kontakt med fordums tider og stemninger. Man mærker på sin egen krop – og udtrykker med sin egen stemme – de tanker, drømme, oplevelser og erfaringer, der knytter sig til fortiden. Fortiden bliver nutid.

Samtidig er sangene en god indgang til at snakke om historiske emner. For selvom mange opfatter historie som tørt og kedeligt, kan det jo ikke nægtes, at fortiden har afgørende betydning for, hvordan vores samfund – og vi selv – ser ud i dag.

Foredragene omhandler en broget vifte af emner, fra hverdagslivet i Danmark gennem tiden – til Den tyske schlager og Genforeningen. Men du kan også vælge dit eget personlige emne. Så finder jeg sangene og laver et skræddersyet foredrag!

Og da det jo er musik, vi udøver, kommer jeg også ind på musikkens opbygning og særpræg i den pågældende periode. Altså, hvorfor sangene lød, som de lød dengang…

Fællessangen bliver fortrinsvis akkompagneret af klaver, men jeg spiller også på andre passende og tidstypiske instrumenter, fra trækharmonika til rockguitar. Og som supplement til sangene vil der også være masser af billeder til at sætte fantasien og erindringen i gang.

Som udgangspunkt varer foredragene 90 minutter, men de kan forlænges eller forkortes – alt efter ønske. Og jeg kommer overalt i landet og i alle slags forsamlinger og sammenhænge, fra dagligstue til foredragssal.

Kig i menuen – bliv inspireret – og ring/SMS til 26136380
Eller send en mail til: jukebox413@outlook.dk

Dronning Margrethes regeringstid
Kim Larsen musikalsk foredrag
Sangen og Larsen
Revy musikalsk foredrag
Revysange til tiden
Beatles og dig
Kim Larsen musikalsk foredrag
Syng 80’erne frem
Halfdan Rasmussen
Ordtrylleri med vitaminer
Thy lejren
Danmark slap tøjlerne
Sclager
Wir singen tralala...
TALKIN’ ’BOUT MY GENERATION
Talking 'bout my generation
Fra Alsang til swingpjatteri
Fra Alsang til swingpjatteri
Fra Alsang til swingpjatteri
Fælllessang og musikalsk foredrag
Pigtråds musik
Beat og bodegahørm
Mor Danmark
Da Mor Danmark fik helet sit Saar